De fleste snakker ikke om, hvorfor de er endt her. De er her bare.
De fleste snakker ikke om, hvorfor de er endt her. De er her bare.
Anonym portrætserie af en beboer på Kærshovedgård udrejsecenter. Serien er en del af en skrevet personlig fortælling, baseret på en lang række interviews og retsdokumenter. Vi følger en ung dreng der gik fra at leve et almindeligt teenageliv, til at beslutte sig for at rejse til Syrien i ønsket om at dø en meningsfuld død.
Kun uddrag af fortælling er med her. Se link til sidst i serien for at læse den fulde historie.
Adam gider ikke gøre værelset til sit hjem. For det skal det aldrig blive. Det føltes som om, hans liv blev sat på pause, det sekund at han blev placeret på udrejsecenteret Kærshovedgård.
Det handler om at være god til at være alene.
For det meste står hans playstation åben på FIFA, hvor en masse spillere kigger på den tomme væg. Tykke gardiner er trukket for vinduerne, for han er bange for, at de andre skal se hans fladskærm. Herude har nogen så lidt, at de tager, når de får muligheden. De fleste snakker ikke om hvorfor, de er endt her.
De er her bare.
Han begynder at opsøge Assads soldater på facebook. Når først han finder én, scanner han vennelisten for billeder med militærtøj eller profiltekster med “længe leve præsidenten”.
“Fuck you, dit lille svin” kan han finde på at skrive. Han ved godt, at de ikke kommer til at svare, men at skrive giver en lille forløsning.
I hjørnet står en reol fyldt med guld-dekorerede læder bøger.
Ingen læser rigtig i dem, men de tilhører hans far. En klog mand med store øjne bag tykke brilleglas, som ved meget om religion, og om hvordan ethvert menneskes skæbne allerede er bestemt helt fra verdens begyndelse.
“Absolut nej. Du kommer i helvede” lyder svaret, da Adam en dag spørger sin mor, om det er tilladt at begå selvmord som muslim. Og når han en sjælden gang imellem forsøger at snakke med sin far om krigen, bliver han afvist. Det skal de ikke snakke om.
De to civilbetjente viser vej mod politistationen, hvor de bliver afhørt i flere timer. Alle deres genstande ligger spredt på et bord. Adam forstår ikke, hvad de siger, men Malik forstår en smule. En af betjentene bliver på et tidspunkt så rasende, at han smækker Adam i hovedet med hans pas.
De vil have svar på, hvorfor de to var på vej til Syrien.
Læs og se den fulde historie her:
https://readymag.website/u1841483139/4573859/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3JhQq6K-V0U7A-cR2SS6-UaLKVHQ8uSNEiXb1ON_rNS8jvJ33pTtdNnhw_aem_AZ_WgJbegHGtvnGcUZeP2_e2NgRpFuZOxhGsnEC7SBdclKBIAaUju0l2WerWkjoCizCC8QtScI5mMQjXSb6nt7RK
De fleste snakker ikke om, hvorfor de er endt her. De er her bare.
Anonym portrætserie af en beboer på Kærshovedgård udrejsecenter. Serien er en del af en skrevet personlig fortælling, baseret på en lang række interviews og retsdokumenter. Vi følger en ung dreng der gik fra at leve et almindeligt teenageliv, til at beslutte sig for at rejse til Syrien i ønsket om at dø en meningsfuld død.
Kun uddrag af fortælling er med her. Se link til sidst i serien for at læse den fulde historie.
Adam gider ikke gøre værelset til sit hjem. For det skal det aldrig blive. Det føltes som om, hans liv blev sat på pause, det sekund at han blev placeret på udrejsecenteret Kærshovedgård.
Det handler om at være god til at være alene.
For det meste står hans playstation åben på FIFA, hvor en masse spillere kigger på den tomme væg. Tykke gardiner er trukket for vinduerne, for han er bange for, at de andre skal se hans fladskærm. Herude har nogen så lidt, at de tager, når de får muligheden. De fleste snakker ikke om hvorfor, de er endt her.
De er her bare.
Han begynder at opsøge Assads soldater på facebook. Når først han finder én, scanner han vennelisten for billeder med militærtøj eller profiltekster med “længe leve præsidenten”.
“Fuck you, dit lille svin” kan han finde på at skrive. Han ved godt, at de ikke kommer til at svare, men at skrive giver en lille forløsning.
I hjørnet står en reol fyldt med guld-dekorerede læder bøger.
Ingen læser rigtig i dem, men de tilhører hans far. En klog mand med store øjne bag tykke brilleglas, som ved meget om religion, og om hvordan ethvert menneskes skæbne allerede er bestemt helt fra verdens begyndelse.
“Absolut nej. Du kommer i helvede” lyder svaret, da Adam en dag spørger sin mor, om det er tilladt at begå selvmord som muslim. Og når han en sjælden gang imellem forsøger at snakke med sin far om krigen, bliver han afvist. Det skal de ikke snakke om.
De to civilbetjente viser vej mod politistationen, hvor de bliver afhørt i flere timer. Alle deres genstande ligger spredt på et bord. Adam forstår ikke, hvad de siger, men Malik forstår en smule. En af betjentene bliver på et tidspunkt så rasende, at han smækker Adam i hovedet med hans pas.
De vil have svar på, hvorfor de to var på vej til Syrien.
Læs og se den fulde historie her: